Kontrast

Kan krigen vindes?

Kan ukrainerne vinde krigen? Lars Kaaber og Andreas Karker diskuterer det, og henter militærfaglig bistand hos Klaus Kroll, militærkyndig officer og skribent på både Kontrast og forsvarsmediet Olfi. Mette Frederiksen holder fast i en strategi om, at krigen i Ukraine skal vindes. Senest på sikkerhedskonferencen i München. Hun sammenligner USA's forsøg på at få Rusland med på en fredsaftale med Chamberlains 'Fred i vor tid' i 1938. Men er det realistisk eller er strategien udtryk for en kalkuleret kynisme? 

Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage.

En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

Det litterære miljø kasserer kristen kulturarv

Ung kvinde med kristen baggrund begynder at læse litteraturvidenskab, men finder hurtigt ud af, at kendskabet til Bibelen og de kristne grundfortællinger er en hæmsko. I det akademiske miljø læses litteraturen feministisk, marxistisk eller med afsæt i såkaldt queer-teori. Den vesterlandske litteraturhistorie, som er badet i kristendom, opfattes som ekstremistisk.

I en nylig kronik i Kristeligt Dagblad beskriver stud.mag. Barbara Weile det faglige miljø på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her oplever hun, at religion er en afvigelse, og at henvisninger til fortællinger, myter og symboler fra Bibelen, der engang blev opfattet som en fond for vesterlandsk litteratur, opfattes som irrelevante, hvis ikke ligefrem som som en abnormitet. Det undrer hende.

Det undrer også mig, og derfor har jeg inviteret hende i studiet til en snak om, hvorfor akademiske undervisere frygter kristendom. Hvad er det, der er så farligt ved at kende Bibelen? Og gør denne frygt sig gældende i et bredere kulturperspektiv?

Du kan læse Barbara Weiles kronik i Kristeligt Dagblad her. I kronikken skriver hun bl.a.:

"Der gik ikke længe. før jeg vidste, at der var noget galt ude på litteraturvidenskab. Jeg læste de kristne fortællinger ind i det meste af det, vi læste (...), undrede mig, stillede spørgsmål i den retning. Og så sad jeg hver gang tilbage med en stigende fornemmelse af, at der altid blev set lidt skævt til mig fra mine undervisereres side (...) Langsomt gik det op for mig, at der var nogle læsninger, der var mere legitime end andre. I et tilsyneladende frit fortolkningsrum var en perspektivering med afsæt i kristne motiver og fortællinger ikke en mulighed."

Vance har ret, siger Liberal Alliance

Ytringsfriheden er under pres, så de fire partier i den borgerlige opposition er gået samlet til kamp mod racismeparagraffen og vil have den afskaffet. Men kan man det uden at bryde med Danmarks såkaldte internationale forpligtelser? En jurist siger afgjort nej. Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen siger, det kan man godt. Steffen Larsen fra LA kalder i øvrigt kritikken fra J.D. Vance i hans tale i München for rigtig og velment og de voksende indskrænkningerne i ytringsfriheden for alvorlige.

Hvorfor græder den europæiske mand?

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale i München krænker og sårer den europæiske beta-mand. Hans svar er vrede, fornægtelse og litervis af tårer. Slyngelstuen tænder mikrofonen for digteren Emil Salzer og modløberen Marianne Stidsen til en samtale om den moderne mand i en feminiseret tid.

Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier?

Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi?

Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker.

Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand, som er i stand til at udskyde behovet for belønning - og dermed bliver i stand til at lykkes med ting.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Kulturkamp – Tag pengene fra woke-folket

I USA har Trump erklæret, at der kun er to køn. Men så let vindes kulturkampen ikke og slet ikke i Danmark, hvor de venstreorienterede er lykkedes med at sætte sig på både de ’rigtige meninger’ og den offentlige pengekasse. Vi taler med Morten Messerschmidt om, at kulturkampen skal vindes ved at lukke for pengene til de venstreorienterede i medierne, kulturlivet og NGO’erne. 

TOLD - hvorfor nu det?

Med Trump i Det Hvide Hus er importtold blevet et varmt emne, som alle har en mening om – Trump siger han elsker tariffer – klassiske økonomer ser derimod told som en bremse på vækst og velstand. Men hvad er op og ned? Økonomen Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, forklarer principper og virkninger af told-tariffer, så vi andre kan forstå det.

Mand - kend din riddertid

Den danske riddertid er skrevet ud af danmarkshistorien, fordi den er forsvarsvenlig, maskulin og aristokratisk. Men her kan du møde den i skikkelse af historiker Hans Bonde, der har skrevet en smukt illustreret mobbedreng af en bog om et mørklagt kapitel af den danske og kristne historie.

Historiker Hans Bonde gæster studiet for at fortælle om den danske riddertid. Den har længe været overset - blandt andet fordi det 20. århundredes dominerende radikale historikertradition gik ind for pacifisme og så ned på aristokratiet - og derfor vendte det blinde øje til alt, hvad der havde med riddere, ridderlighed, ridderturneringer og ridderdigtning at gøre.

Hans Bonde er oprindelig idrætshistoriker og faldt over de danske ridderturneringer for nogle år siden i en gennemgang af den danske idrætshistorie fra vikinger til roligans. Siden har han lokaliseret 50 danske ridderspil i perioden 1260-1524 og slår i sin nye bog Den danske riddertid til lyd for, at middelalderens danske ridder var krigere, diplomater og elitesportsmænd, som indgik i et europæisk kredsløb af kultur og politik op gennem middelalderen og renæssancen.

Han blev selv forbløffet over ridderkulturens betydning for kongemagt, kirke, diplomati. I podcasten tegner han et levende portræt af en lang og formativ epoke med ædle riddere, stærke dronninger, skønne jomfruer og stygge drager. Vi diskuterer også, hvorfor den danske riddertid er forsvundet fra danmarkshistorien, og hvorfor det er godt at lære at kæmpe og at kunne forsvare sig fysisk.

Hans nye bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Hans Bonde er professor emeritus ved Københavns Universitet.

Hyperintelligens 2025

Lars Tvede har sammen med to medforfattere skrevet en bog om fremtiden med kunstig intelligens. Forfatterne til bogen forudsiger, at vi allerede i år vil opleve, at AI overhaler mennesket i intelligens - at æraen med hyperintelligens indtræder. Hvordan vi er kommer hertil, og hvad det kommer til at betyde for os som mennesker og som samfund, fortæller Lars Tvede om i en samtale med chefredaktør Lars Kaaber.

 

Bogen "En vild historie, du endnu ikke har hørt" tager dig fra den tidligste sporing af intelligens i verden til vores nære fremtid, hvor hyperintelligens vil blive en virkelighed. En virkelighed, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at blive mere og mere intelligent.

Hvad betyder det for os som mennesker, for den fremtid, vi ser ind i og for vores hverdag - arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, familiemæssigt osv.? Det får vi en række opmuntrende bud på i denne fortælling af tre forfattere, som arbejder med og implementerer AI på forskellig vis.

Lars Tvede har skrevet bogen sammen med Jacob Bock Axelsen og Daniel Käfer

Den udkommer lørdag den 1. februar på forlaget Gyldendal.

Krisemutter Mette Frederiksen

Det er en appelsin i statsminister Mette Frederiksens turban, at krisen om Grønland kører videre på de høje nagler. Hun har det bedst, når hun kan fremstå som landsmoder og alle de andre partiledere står bagved i ens gummisko og nikker. Det er lige før, man kan fornemme, at regeringen mener, den har gavn konflikten med Donald Trump. Vi taler med Rasmus Jarlov – en af dem, der ikke har lyst til at forære statsministeren den position. 

Den svækkede konservatisme

Gæst: Historiker, dr.phil. Jon Gissel. Den politiske konservatisme blev skilt fra den kulturelle og kirkelige konservatisme allerede for mere end 100 år siden af konseilspræsident J.B.S. Estrup. Skilsmissen har været medvirkende til at gøre konservative partier og regeringer svage og luftige i Danmark, fordi de - med statsminister Poul Schlüters sigende formulering - ikke var så konservative, at det gjorde noget.

 

Historiker, dr.phil. Jon Gissel gæster studiet til en samtale om tilblivelsen af det moderne Danmark med særligt henblik på den kirkelige konservatisme, der foregreb og kritiserede Det Moderne Gennembrud og æraen efter Georg Brandes.

Jon Gissel giver et portræt af hovedskikkelser i den idétradition, der gik op imod radikalismen, og rummede en kontrast til den sejrende, kulturradikale fortælling om Danmark. Først og fremmest teolog og biskop J.P. Mynster (1775-1854), teolog og biskop H. Martensen (1808-1884) og professor Henrik Scharling (1836-1920).

Undervejs kommer vi ind på det radikale menneskesyn - og det konservative, som forsvarer både Gud og den frie vilje.

Historiker, dr.phil. Jon Gissel er forfatter til bogen "De grebne - den kirkelige konservatisme i Danmark 1866-1920", der er udkommet på forlaget Munch & Lorentzen 2024.