Kontrast

Islams stigende dominans

Islam udfordrer på daglig basis den måde, vi gerne vil indrette vores samfund på. Carl Andersen fra LA satte i sidste uge fra Folketingets talerstol ord på frustrationen og formulerede opgaven for politikerne med ordene: "Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag". Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Carl Andersen og om politikernes tilsyneladende magtesløshed overfor problemerne.

Vold, trusler og islamisk social kontrol i skolen og gymnasiet

To lærere taler rent ud af posen. Folkeskolen er fanget i en ond spiral af demografi, politisk korrekt ledelse, selvdestruktive kommunale tiltag og en venstreorienteret medlidenhedskultur. Integrationen døde for mange år siden, mener de begge. Segregeringen sejrer, og hvor muslimske elever kommer i flertal, rasler det faglige niveau ned.

Muslimske elever sparker døren ind til andre klasser, uddeler tæsk, intimiderer og truer folkeskolelærerne. Muslimske elever vil ikke gå i "danskerklasser" på gymnasiet og segregerer sig i brune klasser med rystende lavt fagligt niveau.

Dagens podcast tager en ærlig snak med to undervisere, der har fået nok. Mød Maya Hvass Christensen fra Kolding og Søren Lehmann fra København, som har parallelle oplevelser fra henholdsvis otte år på Munkevængets Skole og fem år på Københavns Åbne Gymnasium.

Under samtale refereres der til Kirsten Damgaards artikel Intet nyt under halvmånen, der handler om, hvor svær kulturel assimilation er i praksis, når det gælder den islamiske forståelse af begreber som ære, skam, ansvar, loyalitet, autoritet og straf.

Islam- og migrationsforskere lader pædagoger og socialrådgivere i stikken

Når der ikke forskes i social kontrol i og den fysiske straf for fritænkning, frafald, homoseksualitet i muslimske miljøer i Danmark, så kommer landets pædagoger, lærere, sundhedspersonale og socialrådgivere til at mangle vigtig viden i deres arbejdsliv. Politisk korrekte forskere svigter velfærdsstaten fodfolk, mener antropolog Katja Kvaale, som bakkes op af integrationsrådgiver Henrik Kokborg.

 

"Mange forskere er pæne mennesker i bredriflet fløjl", skriver antropologen Katja Kvaale i en kronik i Kristeligt Dagblad, hvor hun kritiserer danske islam- og migrationsforskere for at svigte deres forpligtelse til at studere den sociale virkelighed og videregive den så realistisk som muligt til offentligheden. I stedet overtager forskerne muslimers selvopfattelse og glemmer at stille kritiske spørgsmål til andre kilder og stemmer.

Katja Kvaale giver flere forklaringer på dette mønster. En af de mest grundlæggende er selve migrationen. Når muslimer, hvis kultur og religion, europæiske forskere tidligere studerede i de varme lande, udvandrer til Europa, bliver forskerne afhængige af at stå på god fod med informanter og kilder i det muslimske miljø. Dermed farves forskningen af den muslimske kollektivisme og lovreligion.

Det er selvfølgelig slemt nok som forskningen, fordi den bliver slap og ukvalificeret. Men en yderligere samfundsmæssig konsekvens er, at velfærdsstatens fodfolk står på bar bund i mødet med selvbevidste muslimer for hvem religion ikke er en privatsag, men noget de skilter med fra vugge til grav.

I denne podcast diskuterer Katja Kvaale med integrationsrådgiver Henrik Kokborg, som har mangeårig, konkret erfaring med velfærdsstatens møde med muslimer og er en hyppig underviser rundt omkring i landets kommuner. De to vender også, hvad der kan gøres ved den ulykkelige udvikling.

Katja Kvaales kronik kan læses her.

Læs mere om Henrik Kokborg her.

 

"Mand kend din styrke"

De to anmeldere af bogen "Mand Kend din styrke" Katrine Troelsen og Thomas Wivel har forfatterne Asger Garde og Alexander i studiet til en samtale om deres helt nye bog. Samtalen handler om den unge mands vej i livet, om maskulinitet, om forskellen på mænd og kvinder, datinguniversets faldgruber, aldrende kvinders dalende værdi på det seksuelle marked og meget, meget mere.

Krigen mobiliserer alt - også kunsten

Fra sit lille, men virksomme galleri i Nyboder blæser kurator Jon Eirik Lundberg til refleksion over den mobilisede tid, vi lever i med udsigt til krigen i Ukraine. Han er lige så overrasket som værten over den pludselige forsvarsvilje, der udtrykkes helt ude på venstrefløjen. Er det mon andet end retorisk gymnastik? Lundberg minder os om kunstens evne til at få os til at stoppe op - og tænke os om en ekstra gang.

 

Når man træder ned i Atelier Nyboder i kongens København, går man ind i en verden af nostalgi, skønhed, gru og realisme. I det første rum er man hensat til 1800-tallets Firenze, i den næste konfronteres man med krigens ubarmhjertige logik. Mahogniborde, krystallamper, gulnede fotografier og figurativ kunst det ene sted; døde soldater, sorte flag og skyttegrave det næste sted.

Luca Bertis smukke og sanselige kunstfotografier den ene sted, Sergei Prokofievs dystre værker det andet. Den slående kontrast fik mig til at invitere Jon Eirik Lundberg i studiet til en samtale om altings mobilisering i denne tid, herunder kunsten. Jon Eirik Lundberg, kurator, skribent og bidragyder til Kontrasts panel af modløbere. Læs han seneste stykke her.

Den udstilling, vi taler om, bærer titlen "Agerjord" og rummer værker af den russiske dissidentkunstner Sergei Prokofiev. Han vandt tilbage i 2022 Charlottenborgs Solopris. Udstillingen fortsætter indtil den 20. marts. Læs mere her.

Lad os slås om pengene

Et forsvar til 100 milliarder om året skal der findes penge til. Det giver mulighed for de borgerlige partier til at konfrontere de røde på en dagsorden om vækst og velstand. Besparelser frem for skattestigninger. Men tør de? Eller kravler de borgerlige igen ind under skørterne på Mette Frederiksen som under Corona og køber hendes krise-narrativ? I stedet for at søge konsensus bør de borgerlige partier blæse til kamp mod de rødes skattestigninger og ønsker om at tømme statskassen.

Kan krigen vindes?

Kan ukrainerne vinde krigen? Lars Kaaber og Andreas Karker diskuterer det, og henter militærfaglig bistand hos Klaus Kroll, militærkyndig officer og skribent på både Kontrast og forsvarsmediet Olfi. Mette Frederiksen holder fast i en strategi om, at krigen i Ukraine skal vindes. Senest på sikkerhedskonferencen i München. Hun sammenligner USA's forsøg på at få Rusland med på en fredsaftale med Chamberlains 'Fred i vor tid' i 1938. Men er det realistisk eller er strategien udtryk for en kalkuleret kynisme? 

Svaret på spørgsmålet blæser i vinden, men militæranalytikeren Klaus Kroll mener, at det ikke er umuligt - under nogle forudsætninger. Ukraine skal have tilført massivt flere ressourcer i form af nye militære kapaciteter, der skal flere soldater til og de skal trænes. Selv med alt dette på plads, vil en 'sejr' ikke betyde, at al territorium, som Rulsand har besat, kan vindes tilbage.

En fred bliver under alle omstændigheder et territorielt kompromis, mener Klaus Kroll, men ukrainerne kan få et klart bedre udgangspunkt for forhandlinger, hvis Vesten i de kommende måneder vil levere langt flere og bedre våben, holde forsyningerne kørerende, yde hjælp til træning og ikke mindst give ukrainerne mere tid til at skaffe sig fremgang på slagmarken.

Det litterære miljø kasserer kristen kulturarv

Ung kvinde med kristen baggrund begynder at læse litteraturvidenskab, men finder hurtigt ud af, at kendskabet til Bibelen og de kristne grundfortællinger er en hæmsko. I det akademiske miljø læses litteraturen feministisk, marxistisk eller med afsæt i såkaldt queer-teori. Den vesterlandske litteraturhistorie, som er badet i kristendom, opfattes som ekstremistisk.

I en nylig kronik i Kristeligt Dagblad beskriver stud.mag. Barbara Weile det faglige miljø på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Her oplever hun, at religion er en afvigelse, og at henvisninger til fortællinger, myter og symboler fra Bibelen, der engang blev opfattet som en fond for vesterlandsk litteratur, opfattes som irrelevante, hvis ikke ligefrem som som en abnormitet. Det undrer hende.

Det undrer også mig, og derfor har jeg inviteret hende i studiet til en snak om, hvorfor akademiske undervisere frygter kristendom. Hvad er det, der er så farligt ved at kende Bibelen? Og gør denne frygt sig gældende i et bredere kulturperspektiv?

Du kan læse Barbara Weiles kronik i Kristeligt Dagblad her. I kronikken skriver hun bl.a.:

"Der gik ikke længe. før jeg vidste, at der var noget galt ude på litteraturvidenskab. Jeg læste de kristne fortællinger ind i det meste af det, vi læste (...), undrede mig, stillede spørgsmål i den retning. Og så sad jeg hver gang tilbage med en stigende fornemmelse af, at der altid blev set lidt skævt til mig fra mine undervisereres side (...) Langsomt gik det op for mig, at der var nogle læsninger, der var mere legitime end andre. I et tilsyneladende frit fortolkningsrum var en perspektivering med afsæt i kristne motiver og fortællinger ikke en mulighed."

Vance har ret, siger Liberal Alliance

Ytringsfriheden er under pres, så de fire partier i den borgerlige opposition er gået samlet til kamp mod racismeparagraffen og vil have den afskaffet. Men kan man det uden at bryde med Danmarks såkaldte internationale forpligtelser? En jurist siger afgjort nej. Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen siger, det kan man godt. Steffen Larsen fra LA kalder i øvrigt kritikken fra J.D. Vance i hans tale i München for rigtig og velment og de voksende indskrænkningerne i ytringsfriheden for alvorlige.

Hvorfor græder den europæiske mand?

Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances tale i München krænker og sårer den europæiske beta-mand. Hans svar er vrede, fornægtelse og litervis af tårer. Slyngelstuen tænder mikrofonen for digteren Emil Salzer og modløberen Marianne Stidsen til en samtale om den moderne mand i en feminiseret tid.

Slyngelstuen får i dag besøg af digteren Emil Salzer og litterat og modløber Marianne Stidsen til en samtale om den europæiske mand, der er ved at gå til i følelser, gråd og krænkelsesparathed. Hvor blev hans traditionelle mandsmod af? Hvorfor står Christoph Heusgen, lederen af den meget omdiskuterede sikkerhedskonference I München, og flæber foran hundredevis af politikere, embedsfolk og medier?

Hvorfor kan den europæiske mand ikke længere håndtere, hvad landsmanden Thomas Mann kaldte "tilværelsens grundmagter" - krig, konflikt, forplantning, død, religion, kærlighed, venskab, biologi?

Det taler vi om uden filter - ligesom Emil Salzer fremfører et digt, som spejler den vrede, han har modtaget fra kvindelige læsere, der skælder ud på den "cis-kønnede" mand, fordi de mener, han er en led undertrykker.

Salzer giver også seks konkrete råd til, hvordan man bliver en bedre mand, som er i stand til at udskyde behovet for belønning - og dermed bliver i stand til at lykkes med ting.

Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. Hvad der forener dem, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.