Episodes

Tuesday Jan 21, 2025
Kulturkampen - en hundredeårskrig
Tuesday Jan 21, 2025
Tuesday Jan 21, 2025
Lige siden den aktivistiske litterat Georg Brandes holdt sin første forelæsning på Københavns Universitet i 1871, har der stået strid om, hvad der gør Danmark moderne. Freddy Hagen peger på alt det, som er blevet skrevet ud af historien. Det viser sig nemlig, at det moderne var langt mere nationalt sindet, end brandesianere og kulturradikale har villet indrømme.
Danskernes frygt for at være nationale og behovet for at lyde international og fordomsfri blev grundlagt for mere end 150 år siden. Det mener dagens gæst, som har studeret Det Moderne Gennembrud og den hastige udvikling inden for industri, landbrug, håndværk og kunst siden midten af 1800-tallet.
Freddy Hagen, skribent og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling giver i denne samtale et andet og mere kvalificeret bud på det moderne Danmarks baggrund - og det han kalder 1800-tallets færdighedskultur - end den hurtigret du plejer at få serveret af undervisere, kulturindustri og mainstreammedier.
En af Hagens pointer er, at trivialiseringen af Georg Brandes' tanker via det 20. århundredes modernisme og kulturradikalisme, som evig og altid så ned på det nationale, kristendom og folkelighed, har ført til et kulturelt ubehag og selvhad, som svækker det danske folk i mødet med andre kulturer og den accelererende globalisering, vi befinder os i.
Undervejs runder vi navne som Henrik Pontoppidan, Harald Nielsen, Poul Henningsen, Hans Hertel, Kasper Støvring samt Eva og Rune Selsing.
I denne podcast får du en times syrebad i kulturkampens tidlige historie.

Thursday Jan 16, 2025
Voldtægtsbander blev fredet af antiracister i årtier
Thursday Jan 16, 2025
Thursday Jan 16, 2025
Beskyldningen om racisme er den nye arvesynd. Intet sted i nyere tid har frygten for at blive beskyldt for at være racist haft mere ulykkelige konsekvenser end i Nordengland, hvor tusindvis af unge engelske piger blev systematisk kidnappet og seksuelt misbrugt af pakistanske bander, der handlede med piger helt ned til 11 år.

Wednesday Jan 15, 2025
Verden på vej til et bedre sted med Trump
Wednesday Jan 15, 2025
Wednesday Jan 15, 2025
At USA får en handlekraftig præsident fremfor Obamas og Blidens vankelmodighed vil hjælpe den fri verden. Lars Kaaber og Andreas Karker taler om Trumps entre i Det Hvide Hus og har Naser Khader med til at vurdere Trumps første landvinding – støtte fra de arabiske stater til en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.

Wednesday Jan 08, 2025
Kampen om øen i Ishavet
Wednesday Jan 08, 2025
Wednesday Jan 08, 2025
Folketinget skulle aldrig have givet grønlænderne lovning på overhøjhed over verdens største ø, som man gjorde med Selvstyreloven, mener Lars Kaaber, den ene af podcastens to værter. Den anden, Andreas Karker, mener ikke, at man kunne lade være. Berlingske Tidendes udenrigskommentator Kristian Mouritzen fortæller, at USA allerede har fået overdraget den militære kontrol med Grønland. Det fik USA med Kauffmann-aftalen i 1941 og fornyet med forsvarsaftalen i 1951. Aftalen er uopsigelig.

Tuesday Dec 31, 2024
ALKOHOL
Tuesday Dec 31, 2024
Tuesday Dec 31, 2024
I dette afsnit af Konservativ Ungdoms podcast taler Jakob Brandenhoff Lind, Wilhelm Thomsen og Caroline Ruder om unges alkoholforbrug, mens de drikker en øl eller to.

Thursday Dec 19, 2024
Islamister og venstrefløjspolitikere er gode skuespillere
Thursday Dec 19, 2024
Thursday Dec 19, 2024
Slyngelstuen er samlet for at vende et helt ny problem i danske konsensusmedier: Paulus-komplekset. Hvad det går ud på, og hvorfor det er så irriterende og dumt, kan du høre her, hvor døren åbnes for en helt ny slyngel. I deres selskab får du en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.
Mellemøsten er tilbage i Slyngelstuen, takket være det kaos, der udfolder sig i denne del af verden. I dagens optagelse ser vi på mediernes fordummende dækning af de seneste dramatiske begivenheder i Syrien, hvor al-Qaeda lader til at have fået et overraskende comeback.
De vestlige medier er præget af systematisk optimisme: Se, Assad er faldet, nu bliver alting godt. Desuden tror mange vestlige iagttagere, alle mennesker kan forbedre sig til det bedre. Det er en kristen erfaring, vi har vi fra missionæren og apostlen Paulus, der levede i det 1. årh. eft. Kr.
Vores gæster diskuterer, hvad værten har valgt at kalde "Paulus-komplekset". Paulus var også en fæl tyran, før han så lyset et sted udenfor Damaskus, og således må vi også i dag have tiltro til, at Hayat Tahrir al-Shams hærfører al-Jolani vil gøre det samme. Blive et bedre, demokratisk menneske.
I anden halvdel ser vi på Pernille Rosenkranz-Theil, ja, hende. Hun var også engang vandal. Nu har hun så fået den fineste orden som kommandør af Dannebrogsordenen - tilmed af sin gode veninde Mette. Mette synes, Pernille har fortjent den, fordi hun har forandret sig. Og Pernille deler gladelig nyheden på de sociale medier, hvor hun meddeler, at prisen kommer fra kongehuset, selvom enhver jo godt ved, at det er statsministeriet, der bestemmer, hvem der skal have ordenen.
Slyngelstuens medvirkende er gengangere og skiftende gæster. I dag debuterer Marianne Stidsen på holdet. Hvad der forener slynglerne, er deres mod, ubestikkelighed og intelligens. Lyt med og mød en anden vinkel, end den du plejer at blive udsat for i konsensusmedierne.

Wednesday Dec 18, 2024
Det borgerlige Danmarks bløde hjerte
Wednesday Dec 18, 2024
Wednesday Dec 18, 2024
Hvad betyder det, når DF siger, at partiet vil være det borgerlige Danmarks bløde hjerte? Hvad er opskriften på empatisk socialpolitik, som nægter at følge mantraet om 'send flere penge', som løsningen på alt. Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Mette Thiesen fra DF, som udnævnes til at være 'det bløde hjerte'.

Tuesday Dec 17, 2024
Hold nu kæft Bettina!
Tuesday Dec 17, 2024
Tuesday Dec 17, 2024
I en episode af reality-serien "De Unge Mødre" står mor og datter og laver mad og bliver uenige om, hvor meget fedt der skal i gryden. Episoden er ifølge filosof Ulrik Søberg symptomatisk for en tiltagende konflikt mellem en overleveret dansk kultur og et nyt, mere globalt narrativ og normsæt, der risikerer at undergrave dansk ærlighed og tillidskultur.
Det er udansk at tale udenom tingene og lade som om, at alt er fint, mener modløber Ulrik Søberg, der gæster podcasten til en samtale om dansk kultur, som er presset udefra af en ny global kultur og indefra af islams krav om særhensyn og respekt.
Udgangspunktet er en episode i "De Unge Mødre", som blev sendt på TV Danmark fra 2005-2022. Ulrik Søberg trækker tråde fra reality-tv over mad, drikke og fuldskab til den politiske offentlighed og giver en række eksempler fra dansk historie.
Vi taler også om emojis, opfundet af Apple og Google, og en ny globalistisk bornerthed og fromhed, der synes at brede sig fra hverdagsliv til politik og samfundsdebat med Koranloven som et dansk eksempel.
Ulrik Søberg forsvarer den mor, der siger til sin datter: Hold nu kæft, Bettina!

Friday Dec 13, 2024
Julens traditioner og værdier
Friday Dec 13, 2024
Friday Dec 13, 2024
Mad, familie og tro. Julens traditioner er mange. De to unge konservative Caroline Ruder og Jakob Brandenhoff Lind taler om forskelle og ligheder i de traditioner, som de hver især er vokset op med og som præger deres familiejul. Podcasten er produceret af Konservativ Ungdom i samarbejde med Kontrast.

Thursday Dec 12, 2024
Har Bojes parti nok at byde på?
Thursday Dec 12, 2024
Thursday Dec 12, 2024
Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti kommer på stemmesedlen til næste valg. Det er sikkert, men er der vælgere til partiet? Lars Kaaber og Andreas Karker forsøger at finde ud af hvad Borgernes Parti bringer til fadet, som ikke allerede ligger der, og taler med Lars Boje Mathiesen for at høre, om han har tilstrækkeligt at byde på til at få plads i Folketinget.

