Episodes

Saturday Apr 09, 2022
Den Blå Time: Er dommedag for klimaet og danske studerende nær? Og våben!
Saturday Apr 09, 2022
Saturday Apr 09, 2022
Søren Pind debuterer i Den Blå Time, og fortæller bl.a. hvor meget, den komite, han er medstifter af, har samlet ind til ukrainske våben. Dernæst: Bliver dommedag meget snart er uundgåelig, som FNs klimapanel mener, og kan man egentlig skære i verdens mest generøse SU? Panelet får også lige vendt Berlingskes dækning af Barbara Bertelsens telefonkøb.
Den danske Ukraine Komité kan støttes her og via MobilePay 924084.
PANEL
- Joachim B. Olsen, politisk kommentator på Ekstra Bladet
- Nikolaj Bøgh, rådmand for Konservative på Frederiksberg
- Søren Pind, tidligere bl.a. justitsminister og nu formand for Den Danske Ukraine-komite

Saturday Apr 09, 2022
Tvede: Jeg sætter kæmpe spørgsmålstegn ved, hvor grønt det egentlig er
Saturday Apr 09, 2022
Saturday Apr 09, 2022
Vi skal ikke købe venstrefløjens dogmer om, at rationering er eneste vej ud af klimakrisen, siger Lars Tvede i interview med Kontrast. Nogle ser samfundet som en kage, men lad os hellere se det som et bageri, foreslår han.
I en præsentation udgivet af Kontrast mandag (udgivet som den foregående podcast) redegør iværksætter og analytiker Lars Tvede for sit perspektiv på problemer og muligheder for fremtidens klima- og energipolitik. Kontrast følger op med dette interview, hvor han blandt andet går i rette med den dominerende grønne vinkel på klimapolitik, som ifølge Tvede ikke er så grøn i virkeligheden.

Saturday Apr 09, 2022
Lars Tvede: Ensidig grøn omstilling giver ringere livskvalitet
Saturday Apr 09, 2022
Saturday Apr 09, 2022
Danske politikeres plan om grøn omstilling er baseret på urealistiske forudsætninger og vil meget vel gøre danskerne fattigere. Det fortæller forfatter, analytiker og virksomhedsstifter Lars Tvede i sin præsentation af fremtidens energi.
Lars Tvede er stifter af firmaet SuperTrends, hvor en lang række eksperter og analytikere ser nærmere på nye teknologier og fremskridt og fremskridt, og det er blandt andet med afsæt i den viden, internationale analytikere og sit omfattende forfatterskab, han giver sine bud her i videoen.

Friday Apr 08, 2022
Friday Apr 08, 2022
Ødelæggelsens tidevand har trukket sig tilbage i Ukraine, og i Butja står det klart, hvad prisen for den russiske invasion har været. Denne uges Nej til nyt spørger, hvad myrderierne i Butja fortæller os om krigen.
Vores faste panelister spørger også, om danskerne virkelig er racister, fordi de åbner deres arme for de ukrainske flygtninge.
Endelig tager de fat på regeringens plan om udflytning af uddannelsespladser, der endte noget mindre ambitiøst end håbet. Og så skal det også handle om Terrence Malick, den nye film Belfast og reality programmet Alene i vildmarken.
Nej til Nyt er: Nicolaj Bang, fast skribent ved Årsskriftet Critique og medlem af regionsrådet for Det Konservative Folkeparti i Region Midtjylland. Rasmus Ulstrup Larsen, journalist ved Kontrast og forfatter til bogen ”Tidens tegn”, samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique.

Thursday Apr 07, 2022
Skudlinjen: Har erhvervslivet været naivt over for globaliseringen?
Thursday Apr 07, 2022
Thursday Apr 07, 2022
Har erhvervslivet været naivt med hensyn til globalisering, spørger Mikael Jalving. Ja – og det har vi alle, mener gæsterne i denne udgave af podcasten.
Alligevel insisterer Cepos-direktør Martin Ågerup på, at de seneste 30 års globalisering har været en kæmpe velsignelse, mens historiker Christian Egander Skov vurderer, at vi er trådt ind i en ny epoke, hvor erhvervsliv er politik med andre midler.

Saturday Apr 02, 2022
Den Blå Time: Hvor er de blå unge?
Saturday Apr 02, 2022
Saturday Apr 02, 2022
I 2019 blev 12 røde politikere under 30 at blive valgt til Folketinget. Alex Vanopslagh var den eneste blå - og han er siden fyldt 30. Tre blå ungdomspartiformænd diskuterer, om der findes et borgerligt ungdomsproblem, og debatterer også, hvor nærområder egentlig ligger, samt bestyrelseskvoter.
PANEL:
- Simon Fendinge Olsen, formand for Liberal Alliances Ungdom
- Maria Gosvig Ladegaard, formand for Venstres Ungdom
- Tobias Weische, formand for Dansk Folkepartis Ungdom

Friday Apr 01, 2022
Interviewet: Ungdomspartier og ekstreme foreninger – hvor går grænsen?
Friday Apr 01, 2022
Friday Apr 01, 2022
Tidligere formand for Konservativ Ungdom Anders Storgaard var med til at omstøde KU’s planer om at forbyde medlemmer at være med i LGBT+ Danmark. Siden har Malte Larsen og Nye Borgerliges Ungdom adopteret idéen. Vi spørger de to, hvornår den slags forbud giver mening.

Saturday Mar 26, 2022
Den Blå Time: Er mænds liv mindre værd end kvinders?
Saturday Mar 26, 2022
Saturday Mar 26, 2022
Mens mænd forventes at kæmpe og dø i krige, skal kvinder og børn skal først i redningsbådene. Betyder det, at mandeliv opfattes som lidt mindre værd? Det debatterer panelet med afsæt i et kvindedrab i Aalborg, som førte til landsdækkende protester, mens drabet på en 52-årig familiefar, der blev tæsket ihjel, knap blev bemærket udenfor hjembyen. Og så ser panelet også nærmere på angiveligt krænkende kvindelige chefer, og en rapport om etnisk profilering.
- Karina Bergmann, public affairs-rådgiver samt medlem af Borgerrepræsentationen for De Konservative i Københavns Kommune
- Leny Malacinski, journalist ved Weekendavisen.
- Ali Aminali, tidligere ekspedient i Foot Locker, uddannet socialrådgiver, samt vært på Alis Fædreland på 24syv.

Thursday Mar 24, 2022
Thursday Mar 24, 2022
SF's politiske ordfører Karsten Hønge medgiver, at hans partiformand, Pia Olsen Dyhr, strammer den, når hun udtaler, at et stærkt territorialforsvar altid har været en venstreorienteret mærkesag. Men han forsvarer partiets pludselige omfavnelse af NATO og en fælles EU-hær på 5.000 mand.
Hør med, når vi diskuterer venstrefløjens nye forsvarspolitik sammen med Henrik Dahl, udenrigsordfører for Liberal Alliance, og ser nærmere på det røde spring fra pacifisme til militarisme.
Det er her i den nye podcast fra Mikael Jalving, som denne gang diskuterer venstrefløjens nye forsvarspolitik sammen med MF’erne Karsten Hønge (SF) og Henrik Dahl (LA).

Saturday Mar 19, 2022
Den Blå Time: Druk, våben og EU-censur af russiske statsmedier
Saturday Mar 19, 2022
Saturday Mar 19, 2022
Skal danske unge født efter 2010 forhindres i at købe cigaretter, og skal det også være slut med øl til gymnasiefesten? Og hvad mener panelet om pengeindsamling til køb af våben til Ukraine samt censur af russiske medier som Russia Today og Sputnik?
- Christopher Arzrouni, Borgerlig debattør, tidligere særlig rådgiver for flere borgerlige ministre og nuværende kommunikationschef for Philip Morris
- Brian Degn Mårtensson, er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi, videnskabsteori, pædagogik og undervisning
- Steffen Larsen, repræsentant for det konkrete Danmark, elektriker, mangeårig selvstændig, nuværende underviser samt altmuligmand og hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance,